Jeg har haft lidt meget om Þrerne pÄ det sidste og har ikke fÄet broderet sÄ meget, som jeg havde hÄbet.
Til gengĂŠld har jeg fĂ„et fĂŠrdiggjort endnu en designerside her pĂ„ bloggen. đ
Denne gang er det Nathnolu, som flere af jer nok kender đ
Igennem de mere end 50 Är, jeg har syet korssting, er jeg flere gange stÞdt pÄ det, jeg kalder stofsnobberi.
Nogle — og her mener jeg virkelig kun nogle — mener seriĂžst, at det er “finere” at sy pĂ„ hĂžrlĂŠrred, og at aida kun er for begyndere.
Det synes jeg ĂŠrligt talt er en ret arrogant holdning.
Korssting skal vÊre hyggeligt, afslappende og rart at sidde med. Hvis man konstant skal kÊmpe med at tÊlle trÄde pÄ et stykke fint hÞrlÊrred, sÄ kan lysten hurtigt forsvinde. Man skal sy pÄ det stof, der giver én glÊde og gÞr hobbyen sjov.
Der findes ikke en “finere” stoftype end andre — bortset fra at nogle naturligvis er vĂŠvet tĂŠttere end andre. Resten handler om personlig smag.
Min erfaring er ogsĂ„, at stofsnobberi ofte hĂŠnger sammen med alle de andre “regler”, man nogle gange mĂžder i hobbyen. For eksempel idĂ©en om, at bagsiden absolut skal vĂŠre perfekt fra dag Ă©t.
Det synes jeg heller ikke giver mening.
Det med bagsiden kommer ofte helt af sig selv med erfaringen. Mine egne bagsider var bestemt ikke pĂŠne i mange Ă„r — og det var egentlig heller ikke vigtigt for mig dengang. Man sĂ„ jo kun forsiden.
EfterhÄnden fandt jeg dog ud af, at der faktisk kan vÊre praktiske fordele ved at tÊnke lidt over bagsiden. For eksempel er et broderi meget nemmere at montere i ramme, hvis det ikke buler pÄ grund af store knuder.
Det sparer ogsÄ trÄd, og i meget konfettitunge projekter bliver det langt lettere at fÄ nÄlen igennem stoffet, hvis man ikke samtidig kÊmper mod noget, der minder om et helt rya-tÊppe af lÞse trÄde pÄ bagsiden.
Men det er noget, der udvikler sig med tiden. Ikke noget, man behĂžver kunne perfekt fra starten.
Derfor er der nu kommet en ny sektion: Fokus pÄ designere.
Tanken er at skrive lidt om nogle af de designere, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og vise de mĂžnstre, jeg selv har syet eller har liggende.
Som det jo er typisk mig, er der ikke altid ret langt fra tanke til handling - og derfor har jeg fÄet skrevet det fÞrste "portrÊt" her til formiddag.
Det handler om Nora Corbett, et juletrÊ fra 2010, silkegarn fra USA og hvordan jeg endte med at kÞbe mÞnstre fra en designer, jeg ellers var sikker pÄ ikke var noget for mig.
Men jeg har lÊnge manglet et sted, hvor jeg kunne gÄ et spadestik dybere.
Et sted til teknik, grej, stofvalg, counts, nÄle, erfaringer og alle de smÄ detaljer og nÞrderier, som ikke altid passer ind i en video eller et Instagram-opslag.
Men ogsÄ et sted til tanketrÄde.
For korssting fylder rigtig meget i mit liv og hurra for det.
Jeg kan ogsĂ„ godt lide at skrive, men synes ikke Instagram er supergodt til lĂŠngere tekster, og jeg har ikke lyst til Threads. Men jeg kan mĂŠrke, at jeg nogle gange har lyst til — eller brug for — at nedskrive nogle af de tanker, jeg gĂžr mig om korssting og i det hele taget hele korsstingsverdenen omkring hobbyen.
Derfor har jeg oprettet TanketrÄde som en kategori her pÄ bloggen.
Jeg bloggede fra 2004–2020 (mest om haven, men der var ogsĂ„ enkelte opslag om broderier), men det gik ligesom i sig selv, da min slidgigt begyndte at genere mig for alvor ... og det er fĂžrst gĂ„et op for mig for nylig, hvor meget jeg egentlig har savnet det univers.
Den langsommere mÄde at dele ting pÄ.
Muligheden for at samle tanker, billeder og erfaringer Ă©t sted.
Bloggen giver mulighed for mere ro og fordybelse. Her kan jeg samle tingene mere systematisk, skrive lÊngere tanker, lave gallerier over bÄde gamle og nye projekter og skabe et arkiv, som ikke bare forsvinder i et feed efter et par dage.
Min plan er, at mine TrÄd & Teknik-videoer og mine "SÄdan gÞr jeg"-videoer ovre pÄ YouTube pÄ en mÄde kan samspille med bloggen her. F.eks. fungerer nogle ting bare virkelig godt som billedserier med forklaringer, hvor man kan gÄ frem og tilbage i sit eget tempo.
Jeg glĂŠder mig isĂŠr ogsĂ„ til at kunne vise den ret store spĂŠndvidde i de motiver, jeg syr — bĂ„de ĂŠldre projekter og alt det nye, der kommer til efter bloggens start.
Jeg har derfor oprettet to gallerier. Det ene — Arkivgalleriet — indeholder en del af de projekter, jeg har syet siden jeg begyndte at brodere og frem til og med maj 2026.
Det andet — Projektgalleriet — kommer til at indeholde alle fĂŠrdige (monterede) broderier, jeg fĂŠrdiggĂžr fra juni 2026.
MĂ„ske vil jeg ogsĂ„ lave smĂ„ “genoptryk” af gamle broderiopslag fra min gamle blog.
NÄ ja, og sÄ kan bloggen ogsÄ blive et godt sted at gÞre opmÊrksom pÄ, at jeg har nye hÄndfarvede stoffer til salg. Det er planen, at man skal kunne tilmelde sig nyheder om stofdrops via nyhedsbrevet.
Det bliver altsÄ ikke et nyhedsbrev i gÊngs forstand, da jeg kun udsender, nÄr jeg har stof til salg. Jeg tÊnker, at nyhedsbrevsabonnenter fÄr lov til at kÞbe et par timer fÞr det officielle tidspunkt som tak for at abonnere :)
Jeg tror faktisk, der er mange ting inden for korssting, som fungerer virkelig godt pÄ skrift. Nogle gange vil man gerne kunne scrolle tilbage, sammenligne billeder, nÞrde detaljer eller lÊse en tanke igen i sit eget tempo.
MÄske kan bloggen ogsÄ blive et hyggeligt sted for jer, der allerede fÞlger med pÄ YouTube og Instagram. Det hÄber jeg i hvert fald.
For korssting er jo i virkeligheden en langsom hobby.
SÄ det giver egentlig meget god mening med et langsomt medie til det ogsÄ.
Jeg havde gennem lÊngere tid ledt efter Buffy-relaterede mÞnstre pÄ Etsy. Det var ikke fordi, der ikke fandtes mÞnstre, men helt Êrligt var jeg ikke sÊrlig imponeret over dem.
Noget af det, der irriterede mig allermest, var, at der fandtes adskillige fede samplere over andre tv-serier — blandt andet Friends, Star Trek og Supernatural — men Buffy? Der fandt jeg stort set kun Ă©n med et persongalleri, og fordi det var et meget simpelt broderi, lignede personerne heller ikke rigtigt.
NĂžj, jeg var irriteret đ
Og sÄ fik jeg pludselig tanken:
SÄ mÄtte jeg vel selv gÄ i gang.
Noget af det fÞrste jeg gjorde, var at finde ud af hvilke billeder og elementer, jeg ville have med. Citater kunne jeg altid fylde pÄ bagefter.
Jeg lavede en ret lang liste, fandt billeder pĂ„ nettet og tegnede dem derefter af. (Jeg er ikke sĂŠrlig god til at tegne, sĂ„… đ )
Det var vigtigt for mig, at alle hovedpersonerne blev symboliseret med mindst Ă©t element:
…osv.
Der er dog to personer, som ikke fylder ret meget pÄ sampleren: Xander og Angelus.
Angelus har fĂ„et et portrĂŠt (Spikes tegning af ham), og Xander bliver nĂŠvnt i et citat — men ellers brillerer de ved deres fravĂŠr af den simple Ă„rsag, at jeg ikke kan fordrage dem đ
Teknisk set havde jeg faktisk tĂŠnkt mig at reprĂŠsentere Xander med de gule crayons fra “Yellow Crayon”… men det element rĂžg ud undervejs. Det fĂžltes ĂŠrlig talt meget passende đ
Dawn har fÄet et enkelt citat og bliver desuden nÊvnt indirekte i et par andre.
Til gengĂŠld er det ret tydeligt at se, hvem min yndlingsperson er…Der er adskillige Spike-citater.
FÞrste idéskitser: 25. november 2021
Design af mÞnster pÄbegyndt: 30. januar 2022
Design fĂŠrdigt: 6. februar 2022
Farvning af stof: 9. februar 2022
PĂ„begyndt syning: 9. februar 2022
FĂŠrdigsyet: 15. februar 2024
Monteret: 29. juni 2024
Da jeg havde tegnet alle elementerne, begyndte jeg at konvertere dem til korsstingsmĂžnstre i WinStitch. Det samme gjaldt mange af mine yndlingscitater fra serien.
Til sidst samlede jeg alle elementerne i ét stort mÞnster i WinStitch. Derefter begyndte det store puslespil: at placere elementerne, flytte rundt pÄ dem og indsÊtte citater i stikkesting.
(Note til mig selv: aldrig mere designe med SĂ mange stikkesting!)
Da jeg var tilfreds med placeringen, begyndte jeg at arbejde med farverne, sÄ de blev fordelt nogenlunde jÊvnt over hele sampleren. Jeg havde pÄ forhÄnd udvalgt de farver, jeg regnede med at bruge.
Da stoffet var blevet farvet, og jeg lavede mit floss toss, kunne jeg dog hurtigt se, at nogle af farverne mÄtte skiftes ud. Men til sidst endte jeg med en farvepalette, jeg var rigtig godt tilfreds med.
Da alt sÄledes var pÄ plads, kunne jeg endelig gÄ i gang med at sy selve motivet.
I starten gik det stÊrkt. Det var ikke unormalt, at jeg nÄede mellem 500 og 1200 sting pÄ en dag eller aften.
I alt bestÄr projektet af 28.190 sting og 3.212 stikkesting.
Allerede ret tidligt i forlĂžbet begyndte jeg at bande over, at jeg havde lavet sĂ„ meget i stikkesting. Men jeg var sĂ„ tilfreds med mockuppet, at jeg nĂŠgtede at begynde at rode med designet igen. Det ville ogsĂ„ have betydet, at jeg skulle pille en masse op — sĂ„ jeg bed tĂŠnderne sammen og gik i gang med stikkestingene.
Det er dog ingen hemmelighed, at jeg hurtigt fandt mange andre projekter, der var sjovere at sy pĂ„… og derfor rĂžg projektet i skammekrogen i lang tid.
Til sidst tog jeg mig sammen og besluttede, at jeg SKULLE sy mindst én trÄd pÄ et stikkestingscitat hver gang jeg ville brodere, fÞr jeg mÄtte sy pÄ andre projekter.
Pludselig blev det mere overskueligt, og endelig begyndte jeg at kunne se en ende pÄ det.
Den 16. februar 2024 syede jeg det sidste sting, satte mine initialer pĂ„ — og voilĂ . Min Buffysampler var fĂŠrdig.
Jeg var meget glad for — og stolt over — det fĂŠrdige resultat (det er jeg stadig), men jeg gruede lidt for monteringen.
Dette var uden sammenligning det stÞrste projekt, jeg nogensinde havde lavet, og spÞrgsmÄlet var, om jeg selv kunne montere det pÊnt i en ramme.
FĂžrst undersĂžgte jeg mulighederne for professionel indramning, men der var ingen i nĂŠrheden, som virkede til virkelig at have styr pĂ„, hvordan man indrammer broderier. Samtidig ville det komme til at koste en mindre formue — og da jeg pĂ„ det tidspunkt var blevet alene (efter eget valg), havde jeg ikke lyst til at bruge sĂ„ mange penge pĂ„ det.
Jeg havde i forvejen kÞbt en ramme, som passede perfekt til projektet, sÄ til sidst besluttede jeg mig for selv at gÄ i gang.
Det var dog med bĂŠvende hjerte, for tĂŠnk hvis jeg lavede en fejl…
Jeg valgte den simpleste metode: at stryge vlieseline bagpÄ og derefter montere broderiet direkte i rammen.
Jeg kan tydeligt huske, at jeg mÄlte efter mindst 117 gange, fÞr jeg turde klippe. Det tog en evighed, og mit hjerte hamrede, da jeg endelig havde lagt broderiet i rammen og skulle vende den om.
TĂŠnk hvis jeg havde ramt skĂŠvt?
Derfor var lettelsen ogsÄ enorm, da jeg sÄ, at det hele sad lige prÊcis, som det skulle.
Jeg havde faktisk monteret min Buffysampler helt selv — og jeg jublede hĂžjt đ
.png)
Jeg var naturligvis sÄ glad for det fÊrdige resultat, at jeg ret hurtigt lavede et opslag i en Buffy-relateret Facebook-gruppe. Gruppen havde jo fulgt projektet undervejs, sÄ det virkede helt oplagt at dele det fÊrdige broderi dér.
Og sĂ„ blev jeg sur! đ
Omkring 20 minutter efter jeg havde delt billederne, dukkede der allerede en scam-annonce op — i SAMME gruppe — med mit design som “limited edition framed canvas” til 50 dollars.
Ikke engang baseret pĂ„ det fĂŠrdige broderi… men pĂ„ mockuppen fra designfasen đ
Da jeg fÞrst fik kigget nÊrmere pÄ scammerens billede, begyndte jeg dog at grine, og irritationen forsvandt ret hurtigt igen.
Hold op, hvor var det tydeligt, at personen ikke anede hvad han/hun lavede.
For ikke nok med at vedkommende havde brugt mockuppen i stedet for det fĂŠrdige broderi — flere af sidecitaterne var ogsĂ„ skĂ„ret vĂŠk.
Og ikke mindst den Ăžverste sĂŠtning:
Og netop den sĂŠtning er jo det, der binder hele sampleren sammen.
Uden den bliver det jo bare en masse Buffy-symboler pĂ„ et stykke stof đ
Jeg har altid syet efter papirmÞnstre og brugt knappenÄle til at markere, hvor jeg var i mÞnsteret. Resultatet var ofte hullede mÞnsterark og et konstant behov for at holde styr pÄ, hvor jeg var kommet til.
Da jeg lĂŠrte at brodere tilbage i 70’erne, fandtes kopimaskiner ikke rigtigt — i hvert fald var det de fĂŠrreste, der havde adgang til en. Det blev vist fĂžrst almindeligt i 90’erne.
Hvis man ville have noget kopieret dengang, skrev man det pĂ„ noget sĂŠrligt papir og kĂžrte det igennem en spritduplikator, der stank af sprit … sĂ„ det duede heller ikke til korsstingsmĂžnstre đ
…og nu kom jeg vist ud pĂ„ et sidespor ;)
Under nedlukningen i 2020 begyndte jeg at sÞge efter broderi pÄ YouTube og faldt over Flosstube. En af de fÞrste, jeg sÄ, var Teresa Little Stitcher, og jeg er ret sikker pÄ, at det var gennem hende, jeg fÞrste gang hÞrte om Pattern Keeper.
Jeg downloadede Pattern Keeper til Android.
Appen kan prÞves gratis i cirka en uge, hvorefter man betaler et engangsbelÞb pÄ omkring 10 dollars for fuld adgang.
Siden da er appen blevet en uundvÊrlig del af min mÄde at brodere pÄ. Hvis et mÞnster ikke fungerer i appen, jamen sÄ syr jeg det ikke!
Samtidig begyndte jeg at eksperimentere med at lave egne mÞnstre ud fra fotos i Pic2Pat. Jeg blev dog hurtigt frustreret over, hvor lidt indflydelse man havde pÄ antal farver, detaljer og det endelige resultat.
Derfor kĂžbte jeg WinStitch og opdagede “onionskin”-funktionen. Siden da har jeg konverteret mange mĂžnstre — isĂŠr fra digitale blade, men ogsĂ„ ĂŠldre papirmĂžnstre fra ugeblade og Mirabilia-mĂžnstre.
I dag har jeg derfor alle mine mĂžnstre i Pattern Keeper.
Hvis du er blevet nysgerrig pÄ, hvordan Pattern Keeper fungerer, har jeg lavet en video, hvor jeg gennemgÄr basisfunktionerne.
Desuden en video, hvor jeg fortÊller hvordan du fÄr gjort et papirmÞnster Pattern Keeper-kompatibelt.
Dem er du selvfĂžlgelig meget velkommen til at se đ
Fra de fÞrste idéskitser til den fÊrdige montering gik der 947 dage.
NÄr man arbejder pÄ et sÄ stort fandom-projekt over flere Är, bliver det nÊsten en del af ens hverdag. Farverne, citaterne og symbolerne flytter stille og roligt ind mellem alle de andre projekter - ligesom jeg ogsÄ har drÞmt om projektet om natten!
Og ja… jeg er stadig Buffy-fan đ
Hvis du vil lÊse hele historien om dette projekt sÄ klik herunder.
Velkommen til bloggen Korsstingsscriptoriet - blogdelen af det kreative univers bag Sting & Masker đ
Her skribler og fortÊller jeg om korssting, materialer, hjÊlpemidler, teknikker og kreative tanketrÄde fra min hobbyverden.
Mit navn er Esther, og jeg elsker at brodere og strikke — men her pĂ„ bloggen har jeg kun fokus pĂ„ korssting.
Jeg er ĂŠgte humĂžrstikker og har som regel gang i rigtig mange broderiprojekter pĂ„ Ă©n gang. Planer laver jeg sjĂŠldent – de holder alligevel aldrig đ
Jeg lĂŠrte at sy korssting af min hĂžjtelskede faster engang i 70’erne. Jeg har nok vĂŠret 6-7 Ă„r gammel.
Jeg har holdt lange pauser undervejs, men siden 2020 og min opdagelse af Flosstube under nedlukningen, er korssting blevet sÄ stor en del af mit liv, at jeg ikke lÊngere kan forestille mig de samme lange pauser. Det skyldes nok ogsÄ, at jeg nu har sÄ mange projekter i gang. FÞr havde jeg ét.
Nogle indlĂŠg vil vĂŠre praktiske og tekniske, andre mere personlige og reflekterende — men fĂŠlles for dem er min kĂŠrlighed til korssting. Jeg hĂ„ber ogsĂ„ at kunne vĂŠre med til at udbrede glĂŠden ved hobbyen.
Bloggen hÊnger sammen med YouTube-kanalen Sting & Masker, hvor jeg deler projekter, erfaringer og kreative opdateringer fra mit hÄndarbejdsliv.
Velkommen til — og god fornĂžjelse đ
