Der findes mange forskellige slags stof, man kan sy korssting på, men i dette indlæg beskæftiger jeg mig kun med de fire typer, jeg selv har erfaring med. Jeg vil hellere dele konkrete erfaringer end gætte mig frem.
Jeg kommer derfor til at fortælle om:
Fælles for disse stoftyper er, at deres størrelse angives i count — på dansk ofte omtalt som tråde pr. cm.
Count fortæller noget om, hvor tæt stoffet er vævet, og har stor betydning for størrelsen på det færdige broderi. Jeg er i gang med at lave et indlæg, der går i dybden med count. Jeg linker til det her, når det er klar.
Aida
Aida er helt klart den mest kendte type korsstingsstof — og sandsynligvis også den mest brugte blandt begyndere. Når det er sagt, er der også mange erfarne korsstingssyere, der foretrækker aida. Jeg er selv en af dem.
Aida er typisk lavet af bomuld.
Stoffet er vævet på en måde, så hullerne er tydelige og nemme at se, hvilket gør det lettere at holde styr på stingene. Aida er desuden meget “lige” at arbejde på, fordi felterne er ensartede og tydeligt opdelt.
Det findes i mange forskellige counts, farver og størrelser, så der er stor variation alt efter hvilket projekt man vil lave.
Aida findes i mange forskellige counts. De mest almindelige er:
- 6 count
- 8 count
- 11 count
- 14 count
- 16 count
- 18 count
- 20 count
Linen (Hørlærred)
Linen / hørlærred er lavet af hørfibre (flax på engelsk), altså et naturmateriale.
Hørlærred — eller linen — er ujævnt vævet. Det betyder, at stoffet består af både tykkere og tyndere tråde, hvilket giver et mere levende og organisk udtryk i stoffet.
Mange holder meget af netop det udtryk, og det er også en stor del af grunden til, at linen er så populært.
Personligt er jeg ikke specielt begejstret for selve looket tæt på, selvom jeg sagtens kan synes virkelig godt om et færdigt broderi syet på linen. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ofte på lidt afstand … haha.
Meget ofte ser man også broderier syet på håndfarvet linen — især hos udenlandske Flosstubere — og jeg indrømmer blankt, at linen kan farves i nogle helt utrolig smukke nuancer. Jeg har selv prøvet det.
Så altså; jeg kan ikke så godt lide den ujævne struktur tæt på, men jeg kan godt lide resultatet og de håndfarvede farver.
Linen fås blandt andet i:
- 25 count
- 28 count
- 32 count
- 36 count
- 40 count
- 56 count
Evenweave
Man får den mere ensartede vævning og de jævne huller, som mange kender fra aida, men samtidig den blødere stofstruktur og vævning, som minder mere om linen.
Evenweave er ofte en blanding af bomuld og kunstfibre/rayon/modal, men nogle typer kan også indeholde hør. Det vigtigste ved evenweave er egentlig ikke materialet, men at trådene er jævnt vævede — deraf navnet.
Navnet “evenweave” betyder direkte oversat noget i retning af “jævnt vævet”, og det passer meget godt på stoffet. Trådene er ensartede i tykkelsen, hvilket giver et mere regelmæssigt udtryk end linen.
For mange bliver evenweave derfor et slags kompromis mellem de to andre stoftyper.
Evenweave findes typisk i:
- 25 count
- 27 count
- 28 count
- 32 count
- 36 count
- 40 count
Nogle producenter laver også andre counts, men disse er de mest almindelige, man støder på i korsstingsverdenen.
Kendte producenter
De producenter, jeg selv har mest erfaring med, er:
Zweigart er klart den producent, jeg personligt har arbejdet mest med gennem årene — især når det gælder aida og evenweave.
Jeg ELSKER Zweigart.
Efter min mening er deres broderistof det bedste, der findes. Deres aida er ikke totalt stiv, og den bliver forholdsvis hurtigt blød og behagelig at sidde med.
Zweigart er meget kendte i korsstingsverdenen og laver mange forskellige typer stof og farver. Man kan altid kende et Zweigart-stof på den orange tråd, der er vævet ind i kanten.
Bonusinfo: Jeg ved, at flere tyske Flosstubere har arrangeret adskillige broderitræf hos Zweigart, inkl. rundvisning.
Jeg håber virkelig, at det en dag bliver muligt for mig at deltage.
DMC kender mange primært for deres broderigarn, men de laver også forskellige typer stof til korssting. Jeg har dog kun erfaring med deres aida. Den føles blød og glat, men jeg synes stadig, det er irriterende stift at arbejde med. Det er som om stoffet ikke bliver blødere undervejs.
Permin er et dansk mærke, som mange i Danmark sandsynligvis er stødt på gennem kits, mønstre og håndarbejdsbutikker. Personligt er jeg ikke særlig begejstret for deres stof. Jeg synes, det forbliver ret stift.
Der findes naturligvis mange andre producenter, men disse er dem, jeg selv har erfaring med.
Water Soluble Canvas
Personligt har jeg kun erfaring med den udgave man kan købe hos Broderisten, så jeg ved faktisk ikke, hvem der laver det, da det ikke fremgår af pakningen.
Det fungerer typisk som 14 count og bruges til at sy korssting på almindeligt stof — for eksempel t-shirts, hættetrøjer, tasker eller jakker.
Selve materialet er lidt underligt at arbejde med sammenlignet med almindeligt broderistof, men det fungerer overraskende godt, når man først kommer i gang.
Det kan dog være lidt besværligt at få placeret helt lige på eksempelvis en jakke, men det kan absolut lade sig gøre.
Det smarte er, at materialet forsvinder helt, når broderiet lægges i blød i vand bagefter. Til sidst er det kun selve korsstingene, der er tilbage på stoffet.
Jeg har kun brugt det én gang indtil videre, men jeg kommer helt sikkert til at bruge det igen. Det er dog ikke helt billigt.
Waste Canvas
Jeg købte en pakke tilbage i 2020, men jeg har altså stadig ikke prøvet at bruge det.
Til sidst er her et lille skema, du måske kan bruge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar