fredag den 3. juli 2026

Hvor er jeg blevet af?

Hvis du har undret dig over, at der har været stille her på bloggen siden den 20. juni, så kommer forklaringen her.

De sidste ti dage af skoleåret fløj afsted med dimissionsfest, skoleafslutning, arbejdsdage på skolen og alt det andet, der hører med, når endnu et skoleår skal rundes af.

Samtidig er jeg gået i gang med et større livskvalitetsprojekt, som kommer til at fylde en del den næste tid. Det fortæller jeg meget mere om i min næste YouTube-video, som efter planen bliver optaget i næste uge.

Og så har jeg endelig fået mit nye garnskab hjem – det garnskab, jeg har ønsket mig siden efteråret 2025!

Det har sat gang i en større nyindretning af hele mit krearum, men det er samtidig også en vigtig del af mit livskvalitetsprojekt.

Alt det betyder også, at jeg faktisk næsten ikke har fået broderet de sidste par uger. Helt broderifrit har det dog ikke været, så jeg har da lidt at vise frem i næste episode.

Vi ses snart igen – og tak fordi I stadig læser med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Færdigmonterede projekter

 Jeg har sørme færdiggjort de første projekter i meget lang tid. Hele fire af slagsen. Dem kan du nu se i Projektgalleriet .